På indkøb.

[Kelly-Ann]

Det var midt på eftermiddagen og den bagende sol skinnede stegende ned over Verdantos gader. De fleste, undtagen de højtråbende gadesælgere og dem der flokkes rundt om den store slavehandel, var gået indedøre for at blive kølet af, og tage en pause fra solens hede stråler. Midt i den næsten tomme gade, kom en smuk blond kvinde gående med elegante skridt. Hun var iført en blå kjole, med næsten korsetagtigt oversygning, og ellers et varmt og ganske kærligt smil der fyldte over hendes rosarøde let fyldige læber. Det lange blonde hår med let fald, svejede fra side til side som hun gik hen af vejen, go lod sit safirblå blik glide søgene henover de utallige boder, hvor sælgerne gloede efter hende eller lå og sov på deres stol. For at beskytte sig mod solens stråler holdt Kelly-Ann, som pigens navn lød, en créme farvet blondeparaply over hovedet, en ganske fin en af slagsen, på trods af at hun kom fra det man kaldte 'pøblen'. Det var meningen hun burde servere på Den Galende Hane i øjeblikket, men aftensmad skulle hun jo også kokkere og den hentede jo ikke sig selv. I hendes feminine blege bløde hånd holdt hun også en ældre fletkurv, den var ikke køn, men alligevel ganske nyttig.

[Sedwick Declaire IV]

"og fortæl mig ikke at du har sakt ja til sådan en tåbelig handel!?!" hyllede Sedwick Declaire, mens han stirrede vredt på den ansvarlige for rava plantagen, hvordan fanden kunne han have lovet et dusin slaver ud, for et læs sølle kanoner, havde den mand overhovedet ingen forstand på handel? hvis han fortsatte på denne måde ville han jo underminere den fine økonomi øen havde etstabliseret, de havde endelig indfanget ravaerne, og han skulle ved den sødeste grød ikke forsøge at bytte dem væk bare sådan, "og jeg håber for dig selv, at der på mine papirer ikke mangler vores sædvanlige 'venners' navne, for din egen skyld" snerrede sedwick, manden var jo bindegal.

Og dog, det ville næppe ødelægge økonomien, og det ville næppe havde på Sedwicks papirer, men den parnoide Declaire troede selvfølgelig at det ville, eftersom det kom uventet, og han ikke selv havde fundet på det, sådan var Sedwick af natur, han hadede når folk gjorde noget uden først at spørge ham til rods, selvom det ikke var nødvendigt, så nød han spytslikkeriet, og nød at føle sig vigtig, han så irriteret tilbage, inden han vendte sig, og begyndte at spadsere tilbage mod slottet.

[Kelly-Ann]

Et par unge mænd i 20'erne var begyndt at gå rundt omkring Kelly-Ann og flokkes omkring hende så det tilsidst næsten blev umuligt for hende at gå videre da de sluttede en rundkreds omkring hende disse 5mænd. Kelly-Ann prøvede at presse sig gennem dem men de holdt hende inde i midten. ''Nårh hej skat, skal du ikke med ud og ha' noget at drikke?'', begyndte den ene mand. ''Nej tak'', afslog Kelly godmodigt ved at ryste på hovedet. ''Hvis I nu lige vil flytt...'', hun blev afbrudt af en anden mand det udbrød at hun nok var hende dér som servicerede på Den Galende Hane, så de andre mænd smile glubsk og ragte ud efter hende, mens de snakkede om hvor skøn hun nu var. Kellys hjerteslag begyndte at slå hurtigere, da hun indså hun ikke kunne komme fri fra denne cirkel, så hun afbrød det ved at skrige så højt hun kunne da en af mændene lagde hånd på hendes mund. Kelly bed resulut i hånden, så manden trak sig tilbage med et ryk, stadig med Kelly og hendes tænder siddende fast i hans hånd. Dette udviklede sig til at de andre fire mænd tog omkring hende og løftede op mens hun sparkede og spjettede for at komme fri og skreg efter hun havde fået hånden væk, selvom den hurtigt blev lagt på igen.

[Lily Claspie]

Lily gik igennem gaden, det var varmt, alt for varmt efter hendes smag. Hun havde sit normale ligeglade blik på. Hun vidste at hendes usædvanlige udseende nok trak meget opmærksomhed, men det var hun ligeglad med. Mennesker... De kendte ikke noget til dem, måske havde de hørt rygter om dem? Eller myter, men det var nok de færeste der havde set en og tænkt over det bagefter. Mennesker var bare så dumme, det var sikkert og vidst. Mens hun gik i sine egne tanker hørte hun pludselig et skrig. Hun ignorerede det, indtil der kom et nyt skrig, hun gik mod retningen og så 5 mænd som havde fat i en dame. *Hvad bilder de sig ind?* tænkte hun skeptisk. Hun tog en sten og kastede den i hovedet af en af mændene, hvorfor hun gjorde det vidste hun ikke, hun kunne nok ikke klare at se på dem behandle en kvinde sådan.

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick så irriteret på kvinden, han ville ellers gerne have set de 5 fem voldtage den stakkels kelly, og nu kom den snothvalp og kastede med sten, og så blev han jo nød til at gøre noget, han gik langsomt hen til hende, og tog hendes hånd i et jerngreb, "du opfører dig ordenligt på min ø....." kom det fra ham, "og jer 5... smut med jer inden jeg lader jer piske" kom det irritabelt fra den unge konge, han hadede virkelig uromagere, og hvis det ikke var fordi han havde nydt underholdningen havde han ladet dem sidde i 'hulet' et par dage, nå, det kunne ikke laves om, han strøj sig over det sorte hår, det var vådt af sved, eftersom det var alt alt for varmt herude, han måtte virkelig se at komme hjem! en våd stribe var begyndt at tegne sig på hans ellers rene hvide skjorte.


Sedwick Declaire var typen der nød at demonstrer sin magt, og lige præcis i denne situation var det blot endnu dejligere, for da de 5 slukøret luskede af, lignede de nogen der havde mistet alt de ejede, og det ville de måske også, igen, det kom an på om Sedwick ville demonstrer mere magt, og hvilket humor han var i, kunne der mon være tale om magtmisbrug? sagtens! selvfølgelig kunne der det, han havde haft magt for længe, og at være den retfærdige hersker var bare ikke sjovt i længden.

[Kelly-Ann]

Den ene af mændene ømmede sig da han fik en sten i hovedet og skulle til at løbe efter den nyankommende kvinde da Sedwick Declaires stemme rungende lød. Derpå gav alle fem mænd slip på Kelly-Ann og lod hende falde til jorden, mens de slukøret vendte sig om og gik deres vej. Kelly-Ann rejste sig med sådan en lynende kræft at man næsten ikke kunne opfatte at hun var kommet op at stå, hvilket hun nu var. ''I HAR KARRANTÆNE FRA DEN GALENDE HANE, FRA NU AF!'', råbte hun vredt efter dem, inden hun vendte sig fornærmet om og begyndte at børste sit tøj af, inden hun fik øje på Sedwick, hendes frelser! Hun løb hen og inden hun kunne tænke sig om havde hun slået armene om den unge konge, og stod og krammede ham med sin tynde men alligevel pænt formede krop mod hans. ''Tak tak tak tak tak'', var de eneste ord der væltede over hendes bløde læber. Hendes hår var lettere roddet måske en del pjusket af kampen med mændene, samt det skidt der var faldet på hendes ellers så rene kjole da hun faldt til jorden. Hun tænkte ikke så meget over at hun faktisk stod og krammede Sedwick, noget hun ellers altid var stor modstander af, men på den anden side var han en af de sjældne hun rent faktisk af egen vilje havde slået armene omkring, se det var en æra.

[Lily Claspie]

Lily kiggede op på Sedwick, hun var lidt små irriteret, men den tanke slog hun hurtigt væk, *ingen følelser, ingen følelser* tænkte hun frustreret. Hun holdte stadig sine kolde øjne på Sedwick, "Sedwick Declair IV?" spurgte hun. Det kunne jo ikke være andre, han sagde jo at det var HANS ø. Og så vidt hun vidste var øen styret af en hvis Sedwick. Hun havde hørt nogen rygter om at han var desideret ond. Men hun var ligeglad, hvem troede han egentlig han var? "Og vil De gerne være venlig at give slip på mig nu?" spurgte hun igen småirriteret. Hun mindede sigselv om at hun skulle lade være med at blande sig i andres sager for eftertiden. Gad vide om Sedwick var en af de få mennesker der faktisk kendte til havfolket?

[Sedwick Declaire IV]

"du kender tydeligvis ikke øens regler....." sagde Sedwick i sit sædvanlige arrogante tonefald, hans læber blev skilt i et slesk smil, håret.....holdning......og manglen på respekt for nogen, han klemte kort om hendes hånd, "normalt ser jeg at folk tiltaler jeg mig med respekt! og jeg vil gerne se at det også gælder dig, og sker det ikke så kan du godt krybbe tilbage i det hul du kom fr puf!" Sedwick fik et ordenligt slag i maven, da kelly slog armene om ham, og gik igang med at presse luft ud af ham, hans smil blev bredere, han lagde forsigtigt armene om hende, "så så....de er væk" sagde han beroligende, hans stemme var blød som silke, og tyk som tågen der kunne ligge sig om øen hver morgen, han strøj hende forsigtigt over håret.


han fjernede lidt jord fra hendes skulder, "se nu der! ved du hvad du kunne trænge til? et varmt bad og en middag på slottet....som en slags plaster på såret?" smilte Sedwick, hans hensigter var godt skjult, og man skulle tro at han var en venlig sjæl der ville hjælpe en ven i nød, hvilket var lige præcis hvad han ville have hendes til at tro, mening med det hele var jo netop at snige sig ind på hende, sådan havde Sedwick altid været, en rigtig charmør der altid fik hvad han pegede på, og i hans eget hoved, var kelly ingen udfordring overhovedet.

[Kelly-Ann]

Hun hævede blikket og så op på Sedwick, stadig med armene slået omkring hans hals. De fleste rundt omkring sendte dem blikke på deres jalousi for at Sedwick var en af de få der rent faktisk var offer for Kelly-Anns opmærksomhed. Kelly så blidt Sedwick i øjnene med sine store safirblå øjne. ''Det lyder da meget hyggeligt'', svarede hun godtroende, han lød da meget venlig, ligesom en god gammel ven, næsten ligesom Sorra før han blev indelukket. Hun stod stadig let på tå for at holde omkring Sedwick. Det var ikke fordi hun var bange for mændene skulle komme igen, tværtimod var hun bare dybt taknemmelig for at Sedwick havde fået dem væk, og der ikke var sket noget videre, og måske også bare fordi hun havde brug for at holde om nogle. Men hun vidste nu ikke hvorvidt han havde ret med det med badet, det var jo kun hendes kjole der var blevet udsat for svineriet, og hendes hår der sad noget pjusket, håret kunne man vel bare flette, eller sætte op i en knold, og kjolen kunne hun jo bare gå hjem og skifte.

[Lily Claspie]

Lily sukkede dybt, hvordan var hun havnet her igen? Nåå ja, mændene der vidst prøvede at voldtage den dame, hun hadede sigselv for ikke at kunne blande sig udenom. Hun kiggede op på Sedwick, "I det mindste er det hul jeg kommer fra, langt mindre ildelugtende en det her hul," sagde med et lille smil, "og hvis De så ville give slip, kan jeg jo krybe tilbage til mit ha-hul," hun bed sigselv i læben. Hun hadede allerede Sedwick, og hun havde kun været i hans nærvær i ca. 2 minutter! Sedwick var sådan en som så ned på et og alle, lidt ligesom hende selv... Desuden troede han at han kunne bestemme alt! Han var en af dem som hun aldrig ville få respekt for, uanset om folk så torturerede hende!

Hun betragtede Kelly, hun virkede mere naiv end hvad godt var, men det var ikke Lilys problem, det eneste hun ville var at komme tilbage til havet nu, menneskerne gik hende på nerverne. Især fordi at de var meget uvidende ang. hendes race, men det var egentlig ikke vigtigt. Hun ville bare langt væk fra Kelly og Sedwick, så kunne alt andet være ligemeget.

[Sedwick Declaire IV]

"jamen så gør vi da det" smilte han, og drejede om på hælen, han lagde armen om hende, og begyndte at spadsere op af vejen, han kastede ikke et enkelt blik på pøblen, de var intet værd, ja det var kelly faktisk heller ikke, men nu havde han udset sig hende, og så var der ikke noget at gøre på den konti, hans arm hang måske lidt for langt nede, men alligevel ikke nok til at den var nærgående, lige på grænsen, hvor man ikke ville mærke til det, han havde gjort dette mange gange, og derfor havde han de fleste kvinders grænser på fingerspidserne, han smilte til hende, og så hende direkte ind i øjnene med de brune øjne, nøde brunne præcis som hasselnødere, blot en smule mørkere, men dette var nok ikke øjnene, men noget andet.

hans smil kunne ikke blive bredere, for han havde fået det præcist som han ville, han vendte kort sit hoved til en sidste spydig bemærkning, "oh....og du gør nok bedst i at være væk inden længe" sagde han smilende, og fortsatte gående med hende, "jeg har hørt om din mor" startede han i et forstående tonefald, det var synd ja, men det betød ikke noget for sedwick, det var bare et samtale emne.

[Kelly-Ann]

Kelly tog sig ikke så meget af at han holdt armen omkring hende, det var vel okay et sted, men alligevel var det grænseoverskridende at han holdt den SÅ langt nede, efter hendes mening, men nu havde hun jo heller aldrig føjet sig med mænd på den led, ligesom han nok havde gjordt med kvinder en del gange. Kelly kunne ikke lade være med at sænke blikket en smule sørgmodigt da Sedwick begyndte at tale om hendes mor, det smertede hende utroligt at den person hun elskede skulle dø, men sådan var det vel. ''Tja, det er noget skidt, men så skal hun heller ikke lide mere'', sukkede hun ganske sørgmodigt. Det var et følsomt emne Sedwick havde bevæget sig ind på. På sin vis var det alligevel okay at hendes mor døde, men alligevel ikke. Godt på den måde at hun nu vil få tid til, som alle de andre unge kvinder, at finde sit livs kærlighed, feste, og bare have det sjovt, istedet for at skulle blive siddende inde i kroen og servere for alle drukkenboltene, der kom væltende ind for at se hende.

[Sedwick Declaire IV]

han nikkede forståene, "ja.....du ved jeg har selv mistet meget af din familie........................hvad med kroen arver du den? har du tænkt dig at blive der resten af dit liv??" mumlede han, det var ikke et liv han kunne tænke sig at leve, men på den anden side, Sedwick elskede jo det liv han levede nu, bortset fra at han ikke kunne blive tilbedt som en gud, desværre. men hvis man ønskede at bruge sit liv en kro, så måtte man vel det, men det kunne vel ikke være noget hun ønskede, hun havde sikkert en drøm om at blive frissør, eller syerske, eller noget andet af de traditionelle pige job, det gjorde de jo alle sammen, og jo vidst, det var de da også blevet alle sammen, det var bare et spørgsmål om hvordan Sedwick skulle få gjort således at de kunne ...


Sedwick så på hende, mens de fortsatte op af gaden, fortsatte han med sine venlige spørgsmål, og fortstående kommentarer, nærmest som om han havde kendt hende hele livet, hvordan havde hun det med konflikten om konge dømmet?? troede hun på havfolk? kunne hun lide and? eller måske fisk? en masse spørgsmål blev stillet, både personlige og mindre personlige, men hele tiden således at han fik mere og mere at vide om hende, og da de nåede op til porten, var hans strategi klar, hans smil blev bredere, og da han trådte ind i den store hal, kunne han næsten ikke holde sig i ro af bare forventnings glæde.

//out//

[Lily Claspie]

"Mennesker giver kun problemer," mumlede hun for sigselv før hun vendte om på hælene og gik den modsatte vej, i det mindste slap hun for dem, nu ville hun gerne under vandet igen, men ikke hjem, hun gik og tænkte på hvor hun mon skulle hen. Hun fortsatte ned ad gaden og glemte ellers hendes møde med Sedwick og Kelly, eftersom hun ikke mente det var værd at huske på, men dog kunne hun nok aldrig helt glemme Sedwick.

//out//

[Kelly-Ann]

Kelly rystede på hovedet og smilte af alle Sedwicks spørgsmål. ''Jeg tror jeg sælger kroen til den tid, og for de penge rejser til Solos for at få en ordenlig uddannelse, måske som litteratur professor, ellers vil jeg bare gerne studere astronomi. Men ellers rejser jeg nok bare ud i verden og oplever en ting eller to. Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke jeg vil fortsætte min tilstædeværelse her, og blive en eller anden kedelig syerske eller smørbrødsjomfru'', svarede hun, hun havde ingen intentioner om at blive her på øen, jo mindre et eller andet utroligt skete. Kelly fulgte med Sedwick og lo og snakkede videre med et smil og spurgte selv indtil ham, selvom det blev lidt svært med alle hans spørgsmål, men sådan var det vel bare.