|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 9, 2009 8:04:16 GMT -5
Hverken hans ansigt eller stemme viste tegn på overraskelse "8 år siger du, det var ikke så lidt da, hvordan kan det være?" Ved kommentaren om at han nok ville få skåret hovedet af grinte Sorra højt som hun faktisk havde sagt noget som han fandt helt utroligt sjovt, stadig små klukkende "Nå lad mig så hører, hvad er din livret, så skal jeg se om jeg kan lave noget der ligner"
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 9, 2009 8:10:03 GMT -5
"Meget nemt spørgsmål, fordi jeg skulle lære alt muligt, i tilfælde af at mine forældre aldrig fik en dreng, så skulle jeg jo overtage klanen," sagde hun hurtigt. Hun kiggede overrasket på ham da han begyndte at grine højt, var det så sjovt, at HAN begyndte at grine ligefrem? *Hmm min livret? Ja hvad er det? Hmm* tænkte hun, "Øhh, jeg er vegetar," sagde hun, det havde ikke noget med hendes livret at gøre, men hvad kunne hun eller sige?
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 9, 2009 8:47:51 GMT -5
Han så mistænksomt på hende "så grunden til at du ikke mener din familie bekymre sig om dig mere er at de fik en søn?" At nogle iblandt havfolkene havde den slags dumme og ligegyldige skikke undrede ham i den grad, de fleste havfolk var jo langt mere fornuftige end mennesker, hvilket var grunden til at han overhovedet havde fået lov til at gifte sig med en af havfolkenes prinseser. "Du forstår nok ikke hvorfor jeg finder den kommentar om at han ville få mit hoved kappet af morsom, men Ildtæmmeren har et vidst omdømme iblandt mennesker for at være farlig, ydermere er jeg nok den bedste pistol og krudtmager på ravøerne. Og jeg ville nemt kunne flytte til en anden ø, og komme uden for hans rækkevide. Og så er der jo det at jeg generelt er yderst vellidt både iblandt Marinen, Piraterne og de fleste lejemordere, så det ville nok være svært for ham overhovedet at finde nogen at sende efter mig. Men du er vegetar siger du, hvad kan du lide for nogle grøntsager så?"
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 9, 2009 8:56:42 GMT -5
"Ja, det er det," sagde hun ligeglad. "Nogen steder ligner havfolket mennesker, med dumme skikke og sådan" sagde hun somom hun havde læst hans tanker. "Ahh, ja selvfølgelig... Jeg har jo hørt om dig, og du har nok ret, men det er sådan jeg forestiller mig Sedwick, desuden kan jeg lide alle grøntsager... og tang." Den sidste kommentar sagde hun fordi hun elskede tang, men hun vidste at ikke mange mennesker spiste det. Eller næsten ingen mennesker spiste det.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 9, 2009 9:12:36 GMT -5
De nåede den næste købmand hvor Sorra fik bestilt en dobbelt mængde af det sædvanelige hvad det så end var "Du kan godt lide tang siger du, jamen så sig mig hvor er det bedste sted at finde velsmagende tang" hans maske blev endnu engang brudt af en let latter "Åh ja jamen jeg er da også overbevist om at han ville prøve, men efter hvad jeg har hørt om ham er han næppe mand nok til selv at prøve og det vil ikke lykkes for ham hvis han sender folk efter mig." Det sidste var rigtigt det ville ikke lykkes, Sorra var farlig og havde prøvet at være jaget før, ikke af Sedwick, men en ukendt pirat, efter en uge hvor ligene af dem som havde prøvet enten var dukket op et par dage efter eller bare var forsvundet, var dusøren på ham blevet fjernet igen, han havde gjort det før, nu var han farligere og kunne gøre det igen.
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 17, 2009 0:03:01 GMT -5
"Det med tang, jeg har en god idé, jeg hopper i vandet og finder det, det ville nok være hurtigst," Det var ikke for at fornærme ham eller noget, men det var sandheden. Det ville være det hurtigste og nemmeste, for den sags skyld. "Ja, det er måske hans problem, men jeg kan jo væe ligeglad, du dør jo ikke alligevel," hun kunne ihvertfald ikke forestille sig at han ville gå hen og dø bare sådan. Det ville være for.. mærkeligt.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 17, 2009 2:28:03 GMT -5
Han så på hende med et uudgrundeligt udtryk i ansigtet "Åh jamen hvis du skaffer noget tang, så kan jeg færdigøre mine ærinder og skaffe noget tilbehør af en art til tangen, og så kan vi mødes på havnen igen, når vi er færdige" han talte som sædvanelig uden følelse, hverken positive eller negative, og hans ansigts udtryk røbede ham heller ikke, dette gjorde det svært at finde ud af han hvilket humør han var i og hvad hans intentioner var
|
|