|
Post by Lily Claspie on Aug 8, 2009 5:28:26 GMT -5
Solen skinnede meget, det var dejligt varmt nede ved havnen. Bølgerne var høje og smukke og vinden blæste fredfuldt. Alt var så perfekt nede ved havnen. Skibe der blev lastet med slaver, varer og andre ting. Skibe der sejlede væk fra øen, og skibe der sejlede ind til øen. Der var meget travlt, en masse folk gik rundt på havnen og råbte af hinanden. Der på kajen sad Lily med sine fødder udover havet. Hun nød det gode vejr og det smukke hav. Havet hvor hun kom fra. Hun lukkede øjnene og nød blæsten. Hun tænkte på om hun skulle lave en flodbølge, hoppe i vandet og svømme hjem, eller bare blive siddende der og nyde livet. Så mange valg, så lidt tid. Eller faktisk havde hun oceaner af tid. Men hvad hun skulle bruge al den tid på, det var jo det hun ikke vidste. Denne by var absolut ikke noget for hende, så meget vidste hun. Tænk at bytte andre levende tænkende personer for penge! Det var jo barbarisk! Hvordan kunne de finde på at gøre sådan noget? Og det var jo ikke bare denne by, de solgte dem jo til andre folk fra andre byer, mennesker, hvem troede de egentlig de var? Ravanerer kendte idetmindste til Havfolket, mere end hvad mennesker gjorde, og ravanerne var der jo før menneskene. Så hvordan kunne menneskene tillade sig at gøre sådan nogen ting imod dem? Det var jo helt forfærdeligt.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 8, 2009 11:27:54 GMT -5
Sorra kom gående langs havnen, han nød solskindet og undgik tydeligt alle former for skygge. Hans ansigt var som sædvaneligt lukket, som en maske til at holde andre ude. Han var igrunden meget pæn, men havde også et eller andet over sig som fik de fleste kvinder til at sende lange længselsfulde blikke efter ham, en del mænd sendte anerkendene eller frygtsomme blikke efter ham "Ildtæmmeren" ordene blev visket af de folk som så ham, han havde trods alt lidt af et omdømme som den bedste pistol og krudt mager på ravøerne, han skulle efter sigende have lavet selveste piratkongens pistol. Han gik roligt uden at have travlt og var et punkt af stilhed midt i havnens kaos. Han skulle snakke med forskellige købmænd, han manglede forsyninger til at producerer en masse våben og krudt til når han skulle med Lurentius på skattejagt.
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 8, 2009 17:06:34 GMT -5
Lily bestemte sig for at lave liiidt høje bølger. Det skulle nok blive sjovt. Hun rejste sig op og kiggede ud over havet. Hun koncentrerede sig. Bølgerne begyndte at blive lidt størrere. Tilsidst skyllede de langt op på havnen, Lily fandt bestemt dette underholdende. Men det ville andre nok ikke gøre. Men hun var ligeglad. De var mennesker, de handlede med ravanere! Hvor ondskabsfuld kunne man være? Hun håbede selvfølgelig ikke på at dræbe nogen af dem, men det var ikke hendes skyld, hvis at bølgerne tog en eller to, eller jo det var det. Bølgerne blev højere og højere.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 8, 2009 17:23:27 GMT -5
Ud af øjenkrogen opdagede Sorra bølgerne vokse unaturligt meget, alt for meget, det ville være farligt at opholde sig på havnen, og han brød sig som sådan ikke videre om at få bølger af den størelse i hovedet, han havde prøvet det før. Men han vidste præcist hvad han så efter, havfolk. Han var trods alt gift med en af havfolkets prinseser, en af dem iblant havfolket med størst evner inden for manipulation af havet. Han scannede hurtigt havnen, opdagede hende side med benene ud over havet, han gik over til hende og lagde forsigtigt en hånd på hendes skulder idet han satte sig på hug "Undskyld mig unge dame men kunne jeg monstro overtale dem til at stoppe med det der" han pegede med den anden hånd på bølgerne, hans ansigt var udtrykløst som sædvaneligt, ikke uvenligt, ikke venligt.
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 8, 2009 17:36:14 GMT -5
Lily kiggede op på Sorra. "Ahh, et menneske der kender til havfolket, meget intressant," sagde hun og stoppede øjeblikkeligt sine bølger. Hun kiggede med sine kolde øjne på ham, "så... Må man spørge hvad De hedder?" spurgte hun. Egentlig kunne hun være ligeglad, hun havde aldrig haft en ven, og ville nok aldrig få en. Men det var rent høflighed. Hun kiggede udover havet igen "Hvis det ellers intresserer Dem, så hedder jeg Lily Rosalyn Amy Jasmin Kate Claspie," sagde hun, hvorfor hun brugte hendes fulde navn, vidste hun ikke selv.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 8, 2009 17:49:37 GMT -5
"Sorra Mc'kanfrey er navnet, nogle kalder mig ildtæmmeren" Han tænkte sig om engang "Men hvis de ikke vil have noget imod det kunne vi gå imens vi snakkede, jeg har nogle gøremål her på havnen, som jeg gerne skulle nå inden det bliver alt for sent" Han rejste sig og rakte en hånd frem imod hende for at hjælpe hende op at stå, på hans hånd var vielses ringen tydelig, den var lavet af havfolket, et mesterværk uden lige, lavet specielt til når en af havfolkets prinseser skulle giftes.
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 8, 2009 17:55:30 GMT -5
Lily kiggede på Sorra, han... tilbød at gå med hende... Hvad? Hun kiggede på hans finger, uden tvivl lavet af havfolket. Hverken menneskene eller ravanerne kunne lave noget lignende. Desuden var det vidst noget med at det var til prinsessers bryllup. Hvis hun nogensinde skulle giftes, ville hun også få en speciel ring, bare ikke ligeså fin og dyr nok, men stadig speciel. "Aha, så De er gift med en af vores prinsesser?" spurgte hun, selvom det var klart. Hun tog imod hånden, "det vil være mig en ære at ledsage dem hr. Mc'kanfrey" hvorfor var hun så formel idag? Nå, ligemeget. Hun havde selvfølgelig hørt om ildtæmmeren. Det var klart.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 8, 2009 18:11:17 GMT -5
Han begyndte stille og roligt at gå, "Ja jeg er velsignet med at være gift med en af de favreste i blandt det favre folk" hans ellers tonløse stemme fik et strøg af varme i et øjeblik. "Men jeg må tilstå at det undre mig hvad den ældste datter af Claspie slægten laver her på land i blandt mennesker" selvfølgelig vidste han hvem hun var, han havde genkendt navnet med det samme, der havde været en representant for slægten tilstede ved hans bryllup, han tænkte sig lidt om, jo pigen her havde selv været tilstede ved den lejlighed, måske kunne hun ikke huske det, det var jo trods alt et år siden efterhånden.
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 8, 2009 18:20:30 GMT -5
Hun kiggede på Sorra, hun smilede lidt for første gang i laang tid. "Somom min klan ikke er ligeglad, de tænker jo kun på min lillebror, hvis du husker ham?" det morede hende lidt, "jeg ville finde ud af noget om jer mennesker, hvad jeg fandt ud af behagede mig dog ikke, alt det med ravanerne, og så jeres konge Sedwick." Hun ville helst glemme alt om Sedwick, men det var svært. Meget svært.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 8, 2009 18:55:07 GMT -5
"Din lillebror, jo ham husker jeg skam, ikke det mest chamerende barn jeg har mødt så vidt jeg husker" Hans ansigt var udtrykløst og hans stemme lige så "Jeg forstår dig, og jeg deler langt hend ad vejen din mening det er ikke mange mennesker som er værd at tilbringe sin tid i selskab med, og efter hvad jeg har hørt om Sedwick er han en af dem som er mindst værd at være i selskab med, jeg har faktisk ikke hørt så meget som én god ting om Sedwick" Og så var der slavehandlen, ja det var egentlig ikke rigtigt noget han tænkte over, det vedrørte ikke ham, men hvis det endelig skulle være var han nok imod det
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 8, 2009 19:01:38 GMT -5
Lily gav endnu et lille smil fra sig. "Jeg er nok heller ikke værd at være i selvskab med," sagde hun, det var nok sandt, eftersom ingen gad være i selvskab med hende. "Du har nok ret med min lillebror, han er nok ikke så charmerende, og klog er han heller ikke," sagde hun, det var sandheden. Hendes lillebror var dum, men alligevel skulle han lede klanen, utroligt! Det var sådan en dum regel med den førstefødte søn! "Ha! Jeg har mødt Sedwick i egen høje person, han er ikke lige min type, men nu har jeg heller ikke nogen type, eftersom jeg ikke har nogen venner." Hun havde ikke noget imod at indrømme det, hvorfor lyve om sådan noget? Det gav jo ingen mening overhovedet. "Men hvilke erner har De så at gøre her på havnen?" spurgte hun, nu med sin mere ligeglade tone. Ikke fordi hun var ligeglad, men sådan var hendes stemme bare for det meste.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 9, 2009 3:33:43 GMT -5
Stadig var hans stemme udtryksløs, uden en antydning af følelse "Hvorfor skulle du ikke være værd at være i selskab med?" han udstødte en kort glædesløs latter "Jeg tror ikke der er mange som ser Sedwick som værende deres type, og de få er de unge piger som han forfører, men hvorfor har en køn, ung, intelligent havkvinde som dig ingen venner?, er det den der facade af ligegyldighed du har?" hvem var han igrunden til at snakke, han var på det punkt med tilsyneladende ligegyldighed lige så slem som hende, han havde dog nogle få som han havde åbnet sig for, men alligevel, på mange punkter foregav han ikke ligegyldighed, han var faktisk ligeglad. "Men med hensyn til mine ærinder så skal jeg snakke med nogle købmænd som skal leverer nogle vare til min butik, og så skal jeg have købt noget frisk fisk til aftensmaden"
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 9, 2009 4:14:33 GMT -5
"Min ligeglade facade? Hmm, det er ikke fordi jeg er ligeglad, men fordi jeg ikke ved hvordan man er overfor andre folk," Dette var den bitre sandhed. Eftersom hun ikke havde omgået nogen til hun var 8. Og efter det vidste hun ikke hvordan hun skulle opføre sig, hvordan man var... venlig. "Ja jeg har set ham fofører en kvinde, og efter det møde med ham... Vil jeg helst ikke møde ham igen." Hun gøs ved tanken om Sedwick. Han var så... hun kunne ikke sætte ord på, hvordan han var.
|
|
|
Post by Sorra Mc'kanfrey on Aug 9, 2009 5:50:51 GMT -5
Sorra Løftede ledt på det ene øjenbryn, "Du ved ikke hvordan man omgås andre personer, har du levet isoleret for al kontakt med andre?" Dette undrede Sorra en hel del "Men lad os stoppe med at snakke om Sedwick jeg tror ikke han er værd at bruge tid på" De nåede til den første købmands hjem, hvor Sorra hurtigt fik købmanden til at få en dobbelt sending af det sædvanelige, sendt til Sorra's hjem, de gik videre "Jeg bør vel så af høflighed og respekt spørge om du ønsker indtage dit aftens måltid med mig og min kone, det er næppe lige så storslået som det du er vandt til men jeg skulle mene at det vil være velsmagende"
|
|
|
Post by Lily Claspie on Aug 9, 2009 7:17:42 GMT -5
Lily kiggede op på Sorra. "Ja, jeg levede isoleret i 8 år, men nu er jeg fri til, at gøre hvad jeg vil, det er dejligt, ikke værd at spilde tid på? hvis han hørte det, ville du nok få skæret hovedet af, eller sådan noget" sagde hun og strakte sig. "Det ville være mig en ære, at spise middag med Dem og deres kone," sagde hun med et smil.
|
|