Et Møde med Fortiden

[Lurentius]

Piraternes Konge, Luren Lurentius trådte ind i butikkens forreste rum. det var om aftenen og mørket var faldet på. butikken var lukket for kunder og Luren havde dirket låsen for at komme ind, et gammelt lævn fra hans barndom. han lukket døren bag sig og vendede så småt sine øjne til det manglende lys i det dunkle butiksrum. han gik hen til en af hylderne og let figrene glide hen over pistolernes kolde, glatte kolber. han midedes dengang han selv havde købt sig en af disse. han gik hen mod trappen og kiggede op i mørket. "Sorra? er du der?" hans stemme havde en rusten klang i det mørke hus. han ventede lidt på svar og gik så til disken hvor han satte sig for at vente. hans øjne havde snart vænnet sig til mørket.

[Sorra Mc'kanfrey]

Sorra og hans kone var ved at gøre sig klar til at gå i seng da han hørte klokken over døren bimle, han rejste sig stille og gik hend imod trappen som førte neden under med sine pistoler trukket indtil han hørte Luren Lurentius velkendte stemme, så pakkede han hurtigt pistolerne væk, han kendte naturligvis godt kong Lurentius, det var som sådan nok en del af det at når det gjaldt krudt og pistoler, musketer og den slags, så var Sorra den bedste på ravøerne, og tjaa som piraternes konge havde Lurentius ofte brug for den slags. Normalt lod Sorra sin kone om at stå i butiken så hun ikke skulle kede sig hele dagen, og han ikke selv skulle stresse over hvordan han skulle få tid til både at passe butiken og lave nye pistoler og nyt krudt. Men nu var det efter lukketid og det var trods alt kong Lurentius som var på besøg "Kong Lurentius er på besøg skat, bare gå i seng det kan godt komme til at tage noget tid" så gik han ned til Lurentius "Vær hilset Kong Lurentius hvad bringer dig på disse kanter, der er vel ikke klager over mit håndværk?" hans stemme og ansigt var som altid udtryksløst, omend han svagt hævede det ene øjenbryn, idet han gik hend og lukkede døren efter Lurentius

[Lurentius]

Luren kiggede op og lagde den pistol han havde kigget på, imens han ventede væk. han hoppede ned fra disken og smilede skævt til Sorra i det sunkle lys. "oh nej. jeg kunne aldrig klage over den pistol du har solgt mig. det er faktisk slet ikke den slags forretning jeg er kommet for." han fik øje på en stol der stod i hjørnet og satte sig før han fortsatte. før han talte kiggede han sig lige omkring for at sikre sig at ingen lyttede. han sænkede stemmen lidt. "du har jo haft en hel del kontakt med havfolket ikke sandt?" Luren vidste en del om Sorra's fortid, da Den Blodige Baronesse var et af de skibe han havde været på som skibsdreng før han fik hyre på Den Blodrøde Jomfru. "så kender du vel også historien om Havfruens Tåre?" han kiggede indgående på Ildtæmmeren og afventede et svar.

[Sorra Mc'kanfrey]

Sorra så vurderende på Lurentius, selvfølgelig havde han hørt om tåren, det havde de fleste jo, og han havde faktisk boet sammen med en havmand i et årstid da han var yngre, "Jooo jeg har det hørt om den, men kom nu med oven på, så sætter vi os i god ro og mag og snakker, medmindre du har dårlig tid naturligvis" han gik hend til trappen og begyndte at gå op af den, han forvendtede at Lurentius ville følge efter ham, men hvorfor ville Lurentius snakke med ham om Tåren, interessant, dette kunne så sandelig blive en spændene aften.

[Lurentius]

Lurentius rejste sig og smilede skævt. "i aften min ven, har jeg alt den tid jeg skal bruge." sagde Piratkongen og gik hen mod trappen. faktisk var han udelukkende kommet til Verdanto for at drøfte dette emne. han ville vide alt om der var at vide omkring havfolket og deres mystiske skjulte by og magiske kræfter og han vidste, at han var kommet til den rette mand. nu skulle denne mands viden komme ham til gode i hans jagt på det evige liv.

[Sorra Mc'kanfrey]

Sorra viste Lurentius hen til en sofa imens han selv fandt et glas af sin højt elskede annanas juice frem, desuden fandt han en flaske rom og et glas frem til Lurentius, derefte satte hans sig ned over for Lurentius på den anden side af et bord. "Nå lad mig hører hvad er det du ønsker at vide?" Sorra havde et stort kendskab til havfolket, hans kone var trodsalt en af dem, endda fra en af deres adelige famillier, og hun havde en hvis magt over havet, man kunne sige at han og konen var totale modsætninger ild og vand, men det betød ingen ting. Igen slog det ham at han var begyndt at kede sig måske man skulle tilbyde lurentius at han og konen tog med på hans skattejagt, han var jo ikke interesseret i selve Tåren, det var ikke en chance der var værd at tage, uddødelighed i bytte for Kærlighed.

[Lurentius]

Luren hældte først et glas rom op før han begyndte at tale. "som sagt er jeg her på grund af Havfruens Tåre. jeg ved jo at af gode grunde-" han nikkede i retning af Sorras soveværelse. "-ved en hel del om havfolket." forsatte Lurentius. han tog en slurk af sin rom. "så du kunne vel ikke fortælle mig, du ved gammelt venskab og en god kunde, hvordan jeg finder Posentis, Havfolkets hemmelige by?" han smilede overtalende til Ildtæmmeren og tog en ekstra tår af sin rom.

[Sorra Mc'kanfrey]

Sorras udtryksløshed brød op i et latterbrøl, "Jeg kan desvære ikke fortælle dig hvor byen befinder sig, jeg ville kunne lede dig til det tætteste du kan komme på den som menneske, men så heller ikke mere end det" Sorra havde besluttet sig han ville på skattejagt, og han vidste at Lurentius næppe ville kunne nægte ham ham det, Sorra vidste mange ting som ville være nødvendige, udover det var de jo gamle venner. Det var snart et år siden han havde været ud at sejle sidst. "Desuden befinder tåren sig næppe i byen, ingen havfolk ved sine fulde fem vil have noget at gøre med den, de er jo allerede næsten uddødelige" Sorra tænkte sig lidt om han burde også selv finde en måde at blive uddødelig på, helst skulle det være noget permanent og ikke bare dims man skulle have i sin besidelse, den slags kunne jo forsvinde, desuden ville han ikke ofre sin kærlighed for det, det var jo hans kærlighed som gjorde han ønskede at leve evigt

[Lurentius]

Lurentius så først irriteret og så overvejende ud. han tog en ekstra slurk rom og og kiggede indgående på Sorra. "nuvel, så selveste Ildtæmmeren ønsker at gøre mig, Piraternes konge og rav-øernes slræk selskab på min næste store skattejagt? jeg bliver vel nødt til at tage dig med eller hvad?" Luren stemme skiftede fra en toneløs irritabel klang til en mere munter stemmeføring hvor han næsten lød som om at han grinede. han smilede skævt til Sorra. og drak en tår rom. "men du kommer til at skulle proviantere Jomfruen med krudt og kugler til rejsen." sagde Luren bestemt.

[Sorra Mc'kanfrey]

Sorra's udtryksløse maske var brudt nu, og han smilede for en gangs skyld, "Jamen jeg forsyner jo allerede jomfruen med krudt og kugler, men sig mig hvor meget du mangler og jeg skal frembringe det" Han havde jo som altid et lager, måske ville han også få chancen for at afprøve en ny kreation som han kaldte spring kugler, nogle små kugler med en masse krudt i og så en lunte uden på så man kunne få den til at sprænge, sandsynelighvis med en stor destruktiv effekt. Ellers ville de ihvertfald være flotte, og skabe lidt forvirring. Han smilte lidt ved tanken, ja han havde såsandelig gjort sig fortjent til tilnavnet ildtæmmeren. "Alt efter hvormeget du skal bruge kan det dog godt være at det vil tage mig lidt tid at få lavet det hele" han havde allerede været forberedt på dette krav, og havde lavet et lager til formålet, men det var jo ikke sikkert han havde lavet nok, man kunne jo aldrig vide med Lurentius. Sorra tog en slurk af sin Juice.

[Lurentius]

Luren smilede skævt. "overrask mig. tag nogen af de gode sager med... vi skulle jo nøde tabe Tåren til nogle andre skattejagere, hvis du forstår hvad jeg mener." han grinede lidt og tog så endnu en slurk af sin rom. jeg tager tilbage til Garuda og finder en god besætning. mød mig dér i løbet af de næste fem dage. LÆurentius rejste sig og gik hen mod trappen. "og husk. besætningen ved IKKE hvad vi leder efter og det behøves de heller ikke." påtrods af det skæve smil på hans læber var der et insisterende blik i hans øjne. et som man ikke ville trodse.

[Sorra Mc'kanfrey]

Sorra havde et lille underfundigt smil på sine læber "Du forbløffer mig endnu en gang Lurentius, det er ikke alle som kan samle en god besætning på fem dage, din status som piratkongen hjælper selvfølgelig, men alligevel" Sorra fuglte efter Lurentius og lagde en hånd på hans skulder "Det er vel også sikrest hvis de ikke ved noget, men jeg tror det vil være bedst hvis i kunne lægge til her, jeg tvivler stærkt på at jeg og min kone selv kan slæbe alt den krudt jeg regner med vil blive nødvendig på jagten."