Venter på Kunden

[Cynthia]

Det var mørk aften, og i et hjørne, næsten ligeså mørkt som aftenen udenfor, sad en person indhyllet i en stor sort kappe. Selv under hætten var der et tyndt brunligt tørklæde til at sløre de ravfarvede øjne der søgte efter kunden der skulle komme om ikke så længe.
Personen sad med et urørt krus rom på bordet foran sig, og fingrene trommede hvileløst over bordet. Pæne lange slanke fingre.

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick Oll Declaire, trådte ind i kroen, han kastede et blik på kelly ann, pigen fra sidst, som sædvanlige fik han det flirtende blik, men i aften, var han ude efter noget andet selvskab, han kunne jo altid vende tilbage til hende, han satte sig ved et bord, og strøj det lange sorte hår væk fra ansigtet, hans tøj stod i stærk kontrast til alle andre, det var alt for pænt, alt for prangende, ovrehovedet ikke noget der passede ind i en kro, han spejdede rundt med de nøddebrune øjne, der igen ikke passede, ikke til kroen, men til det kolde sind bag dem, hvordan kunne en så kold og grusom person, have så smukke øjne??

[Cynthia]

Cynthia kiggede ud på manden der havde sat sig foran hende.
Hun sad og ventede lidt, men hun var utålmodig og kunne ikke vente på at han endelig ville kunne få taget sig sammen til at sige 'Hej' til lejemorderen foran ham.
"Nå?" spurgte hun så med en hæs brummen. Ingen grund til at afsløre en kvindelig melodisk stemme når man sagtens kunne lyde som en forkølet mand. "Problemer?"

[Sedwick Declaire IV]

"hvad rager det dig?" spurgte han tvært, en bonde dreng sikkert, eller måske en ravaner, stemmen lød ihvertfald underlig, som om det var en der forsøgte at lave en mande stemme, men i virkeligheden ikke havde den fjerneste anelse om hvordan mænd talte, han kiggede på hende, "med mindre du selvfølgelig er ham jeg skal møde? noget med sølv" mumlede han, og i hans stille sind tænkte han over den arrogante skid der havde valgt det navn, sølv et eller andet, hvor han dog arrogant, så at tro han kunne kalde sig det, hvor meget ville han lige oplblæse sig, sølv var jo ikke at forbinde med snigmord, det lyste og glimtede, find dog et ordenligt navn.

[Cynthia]

En dyb rumlen undslap Cynthias strube. "Hvis du vil noget, så er det nu. Jeg har andre kunder der ville være mere tilbøjelige til at komme til sagen..." sagde hun langsomt og udtalte hvert ord lavt og tydeligt så der ikke kunne opstå misforståelser. Hun havde set manden før. Han var vist magtfuld... men selv magtfulde mennesker var ikke meget værd som døde... Men måske kunne han faktisk give hende et ordenligt arbejde... hun var efterhånden træt af små arbejdsmænd der skulle væk fra firmaet.

[Sedwick Declaire IV]

"jeg tilbyder dig en plads på mit hof, blandet livvagt og snigmorder, og en masse andre opgaver, du får to private værelser, mad og forplejning, og en ugentlig løn på.....hmm 25 guldstykker?" spurgte han, "og acceptere du hører jeg gerne en anden tone, det er trodsalt Sedwick Declaire du taler med" kom det irriteret fra ham, hun kunne blive nyttig, en nyttig brik i puslespilltet, det overraskede ham dog en smule at det var en kvinde, og ikke en mand, han havde engang hørt, at kvinde list var et af de mest frygtede våben, og måske, var det sandt, men det var ligegyldigt, hvis denne tøs kunne give ham magten, ville han give ethvertfald midel, og ikke høre på folk der råbte op om beskidte kneb, og alt den slags, det var krig, og i krig og kærlighed, og mange andre ting, gjaldt alle kneb.

[Cynthia]

Cynthia stod næsten af da hun hørte den ugentlig løn. 25 guldstykker! Det er en pæn omgang rom! Men dog var hun ikke længere væk, end hun kunne nå at blive meget fornærmet da hun hørte ham snakke om hendes tone, og hans titel.
På en eller anden måde priste hun sig meget lykkelig over at han ikke kunne se nok igennem tørklædet og se hvor røde hendes ører blev. "Declaire Schclaire..." hvislede hun uhørligt under hendes vejrtrækning. Derefter så hun ud til at overveje det lidt. "Og hvad hvis min tone ikke ændre sig?" spurgte hun, nu med sin helt almindelige lyse kvindestemme. man kunne alligevel se at han ikke var overbevist om at hun var en mand.

[Sedwick Declaire IV]

"så lad os bare sige at du personligt kan få lov at ergere varme dunk under min dyne, kødben for mine jagtkøttere, eller måske bare en lille envejs billet til den sunkne skat, hvem ved" lød det fra ham, inden hans hånd gled ned af bordet, og løsnede en lille pose, som blev smidt over bordet, "en lille apetit vækker" kom det fra ham, en raslen, af mindst 50 gulstykker lød, skulle hun ønske det, kunne hun løbe med posen, men til gengæld ville hun så aldrig kunne sætte sine føder på manos igen, uden at blive et hoved kortere, han blinkede, og så ud af vinduet, med de nødebrunne øjne, mørke, så mørkt, men alligevel, så følte han, at noget var under opsejlning, han vidste ikke hvad, men noget var igang, noget stort.

[Cynthia]

Et lille fnys undslap Cynthia da hun med stor foragt og viljestyrke undertrykte en hånlig latter. Det kunne være at Den hersens mand var magtfuld, men at få hende ned til de sukne skatte? Aldrig i livet. Og hun ville da heller ikke love for at der ikke ville falde en giftslange ned i hans seng hvis han endelig prøvede. Og hvis han kom med hundene skulle hun da med glæde se hvem af dem der ville stikke af med halen under benene.
Men det var ikke tid til at grine af ham. Han havde penge.
Penge var det hun levede for. Pengene var det hun levede af. Og pengene var vejen til god rom.
Så hun besluttede sig hurtigt. "25 guldstykker. Ikke mindre. -Deres Eminence" Det tog hende en god portion selvbeherskelse ikke at vrænge det sidste, men hun havde da opnået at det ikke var helt og aldeles tydeligt.

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick smilte bredte, "nuvel.....jeg ser gerne at du stiller på mit hof imorgen, gerne i lidt mere.......passende påklædning" kom det fra ham, det sidste kom en smule vrængende, han hadede at få tøser i mande tøj, det passede bare ikke.
Sedwick smilte og tilføjede, "og så regner jeg med at du indtil da finder ud af hvem lurentius er" kom det fra ham, Sedwick var typen der elskede at høre sin egen stemme, den var så dejlig, syntes han ihvertfald selv, eller kortere sagt, han syntes han var dejlig, han kunne simpelthen ikke finde en bedre person i denne verden, og det var der også mange der var enige med ham i, eller det mente han ihvertfald.

[Cynthia]

"Fint'" snappede hun hurtigt, og bunde sit krus i en mundfuld, og rejste sig. Hun havde allerede taget to skridt før hun huskede at vende sig om og bukke.
Det kunne være at hun var en pige, men det vidste folk jo ikke, så der var jo ingen grund til at ødelægge den gode forretning.
"Jeg har et job nu, så hvis De vil hav e mig undskyldt, så ses vi i morgen." Sagde hun kort og vendte rundt på hælene og tog et langt skridt mod døren.
Lurentius. Aldrig i livet.
//out

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick kunne ikke lade være med at spille, kostbar? nå nå nå, sådan var de jo, han rejste sig, og strakte sin krop, hvorefter han spadserede imod døren, ingen lagde mærke til det alt for brede og luskede smil på hans læber, han hastede over brostenene, og ind af den store gyldne port, og på sit værelse. han måtte se at få sovet ud, hvis han skulle være frisk til imorgen, han kunne ikke lade være med at tænke på hvad han skulle sætte hende til, lurentius ville helt klart fortryde at have afslået ham, det gjorde man bare ikke med en fra Declaire slægten, han smilte igen, og lukkede øjnene, og sov stille ind, i en dyb, dyb søvn.

//out//