|
Post by Lurentius on Jul 31, 2009 1:00:38 GMT -5
Der var godt gang i den da Lurentius trådte ind i kro stuen. al snak stoppede da han kom ind og alle kiggede op på ham. Piraternes Konge var hér! Luren kiggede ud over dem og gik så op mod baren med sine to gæster og snart var al snakken og latteren igang igen. nogle pirater sang lystigt en skål sang, fra et bord midt i krostuen, imens var et slagsmål netop startet henne i den modsatte ende af kroen. men dette var jo det sædvanlige når man var her i Rottehullet. En tønde på hans regning... sagde Piraternes Konge og sendte et skævt, drilsk smil til rigmanden bag ham. *han har da i hvertfald penge nok til at betale den* tænkte Luren, da hans øjne igen gled henover hans guldbesatte fingre. Tønden blev leveret med tre glas, selvom kromanden havde set lidt mistroisk på den pigen der fulgte kongen og Lurentius satte sig hen ved et lile rundt bord i hjørnet af den fyldte stue. han begyndte straks at skænke til sig selv.
|
|
|
Post by sonlightgirl on Jul 31, 2009 5:20:21 GMT -5
Sara satte sig forsigit ned og kigget omkring, hun haved aldig været på sådan et her sted og det skamte hende lidt. Hun tog et glas og sad med det i håden, "når så du er konge af Piraterne, er du så magtful eller?" sagde hun og kigget ned i det tomme glas. #man hvor er her meget lam# tænkte hun og stilte glasset fra sig.
|
|
|
Post by Lurentius on Jul 31, 2009 5:53:01 GMT -5
Lurentius huskede nu at han også havde den smukke pige med. han havde næsten glemt hende. *en stille en. gad vide hvad hun er for en?* tænkte han. han vendte sig mod hende og svarede smilende på hendes spørgsmål. "det er korrekt. jeg er piraternes konge og jeg har al den magt jeg skal bruge. det faktisk fordi at det er mig der er den bedste pirat." det sidste hviskede han ind over bordet, imens han sendte blikke rundt om dem, som om han ville sikre sig at ingen hørte hvad han sagde. så rettede han sig op og brast ud i en høj latter. han tømte sit første krus rom og skænkede sig endnu et, før han vendte sig mod adelsmanden. "hvad var det så du ville? altså udover at give mig en tønde rom. hvad er det du vil have af mig?" han kunne godt regne ud at den rige, unge herre ikke havde givet ham alt det rom bare for at sidde og hygge sig sammen med ham. han vidste at han ville have noget af ham, men endnu ikke hvad.
|
|
|
Post by sonlightgirl on Jul 31, 2009 6:08:01 GMT -5
Sara nikked og tog så et kros rom, hun tog en lille tår men stildte så glasset væk fra sig. #ad, hvordan kan de drikke det her# tænkte hun og runked på næsen.
|
|
|
Post by Katharina Amalia Mavich on Jul 31, 2009 6:18:06 GMT -5
Kat havde hele aften siddet og drukket med sine mænd som var pænt fordelt på alle bordene. De så ud til at hygge sig flere af dem havde fundet sig en pige eller to. En tjener kom gående mod hende med et krus rom. Kat tog imod det og nikkede anderkendende hen mod Luren. Kat vidste selvfølglige godt hvem Luren var. Hvem havde ikke hørt om den store pirat konge der havde øerne. Kat kunne mærke en mærkelig stemning i aften, det var lige som folk ventede på noget. Hun tænkte ikke længe over det og tog en slurk af sit krus, mens hun betragtede den store pirat konge og hans gæster.
|
|
|
Post by Sedwick Declaire IV on Jul 31, 2009 13:31:54 GMT -5
Sedwick smilte listigt, "jeg vil tale min kære konge" hviskede han latterligt, "vi ved jo begge at alle her i dette rum står til hengning" sagde han, "men netop derfor, vil jeg bede jer pirater om hjælp, adels mændende omkring på øerne vil jeg gerne" han første en finger over sin hals, "og jeg tilbyder dig at udryde ravanerne på øen, at gøre den officielt piraterne samt et ton metrisk guld" sagde Sedwick, han var sikker på at dette ville overtale den unge konge, han ville helt sikker hoppe på, Sedwick havde aldrig været typen der lagde slør på mine intentioner, og hvad havde han at tabe? et par hurtige pistol skud, og så var der en god bunke guld til den gamle konge, "og selvfølgelig vil ingen bebrejde jer og straffe jer når jeg når til magten" sagde han, en smule glat, hans stemme kunne minde om en slange, glat og klam, den snoede sig rundt om kongen, som en orm, søgende at binde ham med ord han ikke selv kendte, og hvem kunne sige nej til at gøre det han gjorde, og oven i købet blive betalt for det.
Sedwick tappede et glas, og tog det op til munden, det lugtede forfærdeligt, og tog så et sip, det brændte forfærdeligt slemt i halsen, og han blev nød til at synke gentagende gange, det var ... hvordan fanden kunne de drikke det her, hver dag?! nok ikke så underligt de var som de var, dette her måtte jo give ar på sindet, det var fandens klamt, og tykt og.....eeew!
|
|
|
Post by Lurentius on Jul 31, 2009 14:20:32 GMT -5
Piratkongen løftede det ene øjenbryn. så han var atså en adelsmand? og han ville have piraterne til at hjæle sig med aat komme til magten som konge. tjah... hvorfor ikke? det var nu godt nok ikke helt det piraterne plejede at gøre men ingen havde jo noget problem med at være på kant med loven og hvis de ville få bedre forhold og guld? ikke at han ikke havde nok af det. Luren sad og tænkte lidt tid. han kiggede på adelsmanden. "du beder mig altså om at dræbe et par adelsmænd, så du kan komme til magten uden at få snavsede hænder, imod at piraterne får guld og en ø?" han kiggede på den fine herre foran sig, med et blik der kunne have dræbt ham på stedet. hans blik mildnedes lidt igen da han begynde at tale. "du ved vel godt at vi pirater ikke er lejemordere, og udover det er vi ikke skødehunde for jer adelsmænd! faktisk har vi slet ingen interesse i jeres små politiske leje! og din belønning... tjah, guld har vi nok af og hvis ikke skal vi nok skaffe det! og denne her ø er rigeligt. så fortæl mig igen hvorfor jeg spilder min tid med at snakke med dig hr... ?" Sedwick havde gjort én stor fejl da han begyndte sin forhandling. hans tydelig afsky for pirater, som var typisk for adelsmænd af hans slags, havde lige fra starten gjort piraternes konge utrolig vred. Lurentius havde i løbet af få sekunder mistet al sin tålmodighed og interesse i denne mand.
|
|
|
Post by Sedwick Declaire IV on Jul 31, 2009 14:45:12 GMT -5
Et smil spillede på Sedwicks læber, "sig dog ikke at du ikke også ved det....ravanerne er igang, de har planer, og inden længe er de over os, og hvis alle adelsmændende stadig slås så er vi alle døde" sagde Sedwick og så direkte ind i Lurentius øjne, Sedwick mørke øjne ville kunne brænde sig ind i hans, gennetrængende, stirrende. "og fortæl mig ikke at du ikke ved, at denne ø vil blive rydet under enhver konge, den samle militia og kongens hær....... denne ø bliver rydet og i hængt....og fortæl mig ikke, kong Lurentius at du ikke ville redde din røv, at du ikke ville have en større formue, tænk på hvor meget røm du kan få, hvad du ville kunne beklæde din trone med, og hvem du kunne få til at opvarte dig" han blinkede, og gjorde et kast med hovedet, rettet imod en umådelig smuk kvinde hende i hjørnet, uden at vide at denne var katharina, "den slags måske... og du snakker med mig fordi jeg har købt dig den første af mange tønder rom" han så på ham, og fremdrog et pergament, på den stod en lang liste pirater, med Lurentius navn øverst, "alle disse står til hængning, men jeg kan ophæve den, og skænke dig en ø fri for ravaner, og gøre pirateri lovligt i farvandet omkring din ø..............." forklarede han, og så på ham med de mørke øjne.
noget måtte der ske, piraterne kunne være en vigtig allieret, men som fjende, ville de ikke være meget værd, de ville blive udryddet på nul komma fem, men de var en vigtig strategisk brik.
|
|
|
Post by Lurentius on Jul 31, 2009 15:05:36 GMT -5
Lurentius vidste desværre at han havde ret. hvis hæren blev smalet ville de sagtens kunne indtage Garuda og så ville han sammen med de fleste andre ende øverst i galgen. hvis denne mand kunne forhindre dette. men tanken om at gå meed til dette, at arbejde for en adelsmand som en anden lille skødehund! han tog en ordenlig slurk rom og så tænksomt og alvorligt ned i bordet. efter tid rettede han igen blikket op mod adelsmanden. og et smil samlede sig på hans læber "og hvad hvis jeg ikke hjælper dig? indtil videre er vi jo ikke blevet angrebet og jeg er faktisk stolt af mit omdømme." han sendte et blik ned på listen. "så længe i højrøvede, forkælede rigmandssønner ikke kan blive enige om noget er jeg og alle andre pirater godt sikre her i Garuda." pludselig så alting meget lysere ud i Lurens hoved. han havde fundet en udvej! han drak veltilfreds en ordenlig slurk rom og kiggede fornøjet på adelmanden med et let provokerende, skævt smil på læben.
|
|
|
Post by sonlightgirl on Jul 31, 2009 15:52:23 GMT -5
Sara sad og betaget de to mænd snakke, "Hvad mener du med at du vil have magten" spuete hun og kigget forunder på dem.
|
|
|
Post by Sedwick Declaire IV on Jul 31, 2009 16:08:29 GMT -5
"jarh men ville dit omdømme ikke blive meget bedre, hvis den mægtige Lurentius havde undgået kongens hær, og havde myrdet adelmænd?? ville dit omdømme så ikke vokse sig enormt??" spurgte han, kongen ville sikkert ikke have noget imod, at få et ekstra omdømme, "og tror du ikke, at alle de andre adelsmænd ville rydde øen??" spurgte han, og strøj det lange næsten sorte hår, noget måtte kongen gøre, han greb ud efter hans glas, og trak det hen til tønden, blot for at genfylde den helt til randen, og skubbe den tilbage til kongen, Sedwick så på ham, og pegede igen på papiret, "skal vi ikke bare ligge den her ud af verden?" grinte han, og krøllede den sammen og stoppede den i sin lomme, nu ventede hna blot på, at røver kongen accepterede hans forslag. hvad var der så svært, hvad var bagsiden af medaljen "og hvad har du af tabe......det er en situation hvor du kun kan vinde" sagde han, igen med en meget lokkende og besnærende stemme, som om han talte til et dyr der skulle beroliges, en hest der havde været oppe og køre, og nu skulle bringes hjem i stald, men på anden side, rom var som gulerødder for piratter, det var en af de eneste ting de simpelthen ikke kunne få nok af, det og kvinder og guld, men måske en rigtig dejlig kvinde ville få ham på andre tanker, hvem vidsdte? hans smil blev bredere, mens han ventede, og ventede, og ventede, kom nu Lurentius, skreg han inventigt, men han måtte give tid............manden var fuld!?
|
|
|
Post by Sedwick Declaire IV on Jul 31, 2009 16:08:53 GMT -5
//vi ser gerne du skriver lidt mere fremover tak ^^//
|
|
|
Post by Lurentius on Aug 1, 2009 2:31:12 GMT -5
Lurentius tænkte som en gal. han havde jo ret. han havde intet at miste, kun noget at vinde. men tanken om at nogen fortalte ham hvad han skulle gøre... Piratkongen tog sig noget mere rom. havde man nogen sinde hørt om en pirat der handlede med en adelsmand? dette var ynkeligt! han havde besluttet sig!
"jeg takker nej! jeg tager ikke imod dit tilbud!" Luren så alvorligt og bestemt på adelsmanden. "måske er vi pirater på kant med loven, men vi har en samvitighed! vi har ære! piratæren! ingen skal berøve en pirat hans frihed! hvis du vil en lejemorder er du kommet til det forkerte sted og til den forkerte mand. farvel!" Luren blev siddende i sin stol, mens han kiggede på adelsmanden med et blik som talte et tydeligt sprog. "forsvind! eller ønsker du at blive dræbt? så er der da en adelsmand mindre, og det skal du ikke betale mig for." Luren var så vred som nogen sjældent havde set ham. ikke mindst på sig selv. han vidste at det var et godt tilbud. men det kom på tværs af han piratære! hans hånd hvilede på pistolen med en finger på aftrækkeren. lige nu var piratkongen stresset, bange og vred.
|
|
|
Post by sonlightgirl on Aug 1, 2009 8:06:22 GMT -5
Sara kigget navøst på dem, hun viste ikke hvad hun skulle sige. Hun tænkte for sig selv, #at hvis han ville slå adelsmanden ihjel, ville hun ikke værer der# så hun over vejet om hun bare skulle gå. Hun lændte sig fem over bordet og lage hoved på borpladen, #hvad skal jeg gører# tænkte hun. "jeg hader at se blod" sagde hun lavt til sig selv, og kigget ned i bordet. Hun ratted sig op igen, "hvis du vi slå ham ihjel, kan du så ikke advare mig så jeg kan nå at gå min vej" sagde hun og kigget på piratkongen.
|
|
|
Post by Lurentius on Aug 1, 2009 9:26:30 GMT -5
Lurentius vendte sig og kiggede forbløffet på pigen. han havde helt glemt at hun også var der. han brast ud i latter. "bare rolig! jeg drøber ham ikke... endnu!" han kiggede ondt på adelsmanden. så rejste han sig og kiggede smilende på den underskønne pige. "du ville se byen? så følg blot med mig.." han tog et par skridt hen mod kroens udgang, mens han nikkede til krofatter. så vendte han sig mod adelsmanden. "hvis du nogensinde skal til Garuda igen, må du øve dig lidt på din pirat attitude. dine fine manére kunne ses på lang afstand. vi to har ikke mere at snakke om!" han rettede et langt mere venligt blik mod Sara og rakte sin arm ud mod hende. "kom. så skal jeg vise dig rundt." sagde han med stort smil på læben.
|
|