En aften tår

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick drejede ned af gaden, han strøj sig let over det sorte hår, mens han så interesseret rundt, det var aften, ja det var faktisk så sent, at de fleste drukkent boldte var væltet hjem, eller på anden vis forsvundet, han drejede ned til den galende hane, og åbnede døren og trådte ind, det var ikke så ofte man fik besøg på en så ussel kro, hvem vidste hvorfor han mon var kommet, men lige nu var det ligegyldigt.
Han var iklædt fint tøj, der på ingen vis passede ind i rammerne på denne kro, ganske vidste var det byens fineste, men alligevel, hans tøj var alt for rent, farverne alt for stærke, og alene hans holdning var for meget til at man kunne få ham til at passe ind i billedet, han gik hen til et af de nærmest borde hvor han satte sig, kroen var næsten tom, bortset fra dem der arbejde der sad der en flok lovløse hende i hjørnet, to fra vagt kompaniet, og mind santen om det ikke var hans hof tjener der sad derhenne og nød en aften whisky, nå nå det var vel også okay, men lige denne aften var han også ude på blot at slappe af.

han lænede sig imod væggen, det lange brune hår faldt sammen om hans ansigt, og det eneste der sad som det skulle var hestehalen i hans nakke, men ellers var hans hår vildt og urergerligt, dette var meningen, han ville ikke genkendes, så hvis hans ansigt var sløret ville ingen genkende hr. Sedwick Declaire, og alt den opmærksomhed var for meget nu.

[Kelly-Ann]

En mild sommernynnen lød ude fra kroens baglokale, inden en ung ganske køn pige kom dansende ud derfra, med lette skridt som i en vals. Hendes lange blonde hår, svingede til den takt hendes vals gjorde, samtidig med at hendes lange røde let udfordrende kjole samt forklæde lettere dansede med. Dog stoppede hun lidt efter op og så rundt i lokalet med sine store safirblå øjne. Der var ikke mange tilbage i kroen, de fleste drukkenboldte havde nok allerede taget hjem. heldigvis. Kelly-Ann trak let op i læberne og fremdrog et gudeskønt blødt smil over sine let fyldige rosa farvede læber, da hun fik øje på en mand i skinnende klæder. Hun lod sig let gå hen mod ham med det lette vug i hoften og yderst elegante gågang. Kelly lænede sig nedover bordet, med albuerne hvilende mod bordet, mens hun så på manden. ''Skulle det være noget?'', spurgte hun og lagde hovedet på skrå med et let glimt i sine safirblå øjne, nok lænet ned til at man kunne se starten på hendes kønne velformede barm.

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick smilte let, og rettede de nøde brune øjne imod hende, "jo tak jeg vil gerne bede om en flaske røvin, husets fineste prisen er ligegyldig" sagde han, og et lille smil blottede sig på hans læber, et lillebitte skarpt smil, ikke for venligt, me dog nok til at indgyde hende mod, hans smil forsvandt dog hurtigt, da hans øjne gled over hendes, hun var utrolig køn, selvfølgelig hjalp formerne godt på vej, men hendes smil og træk i sig selv var ... charmerende? om man ville, det kom jo meget an på hvem man mon ville spørge, og spurgte man Sedwick, så kunne man hurtigt få svar. Sedwick ene hånd gled ned til hans bælte, hvor han løsnede en lille skindpose, som han fremdrog, og lagde på bordet foran hende, så måtte hun selv tage hvad hun nu mente var en passende pris, for hans skyld kunne hun tage hele posen, alle de ravaner slaver indbragt ham flere penge end han havde behov for. han strøj håret til side, og så på hende med de mørke øjne, hvis man havde set ham før, ville man muligvis kunne genkende ham, men dette var en kro, det var vidste første gang i hele hans liv han var gået på kro. han så forventnings fuldt op på kvinden, og ventede med de nødebrune øjne vidt åbne.

[Kelly-Ann]

Kelly lagde hovedet på skrå mens hun afventede hans svar og nikkede da. ''Ja så gerne, Sir'', sagde hun med sin lettere honningssøde stemme, der var let som vinden, hverken for dyb eller for mørk, bare lige tilpas perfekt. Hun vendte sig om og lod sig valse op mod baren med skørtet og håret let svingende efter sig. Kelly lod fingrende glide over de utallige flasker og tønder, indtil hun til sidst fandt den bedste årgang og den fineste, efter hendes mening. Hun fandt en proptrækker op og fik trukket proppen ud med en glidende bevægelse mens hun kort sendte manden et flirtende blik, hvorefter hun tog et krystalklart glas frem og skænkede et glas rødvin. Alle Kelly-Anns bevægelser var bløde, fine og elegante, som var det en dans på roser. Manden hun nu stod og skænkede rødvin til var nok rig, selvfølgelig var han da det i det tøj han bar og hans bestilling. Hun stilte glasset på en bakke og lod sig elegant gå henaf det slidte trægulv, flere af de andre mandlige gæster lod deres blikke fæstne på hende, der var dog en der vågede at række ud efter hende, ham stak hun en lussing, og gik fornærmet videre, indtil hun var nået hen til den rige herres bord. Hun stilte glidende vinglasset foran ham og tog et par mønter fra posen, inden hun nejede. ''Håber den smager Dem'', sagde hun med sin milde stemme.

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick kunne ikke lade være med at smile, hun VAR jo smuk, og bevægede sig som en rigmands datter, og Sedwick havde altid haft et eller andet med kvinder, han forstod ikke sin ældre bror, hvordan kunne han undgå at finde den besnære dem, og i modsætning nyde mænd selvskab, han havde aldrig hørt noget lignede! han burde næsten introducere hende her for ham, nej nej nej! doh doh doh, tænk dig om Sedwick, hun ville da klart falde for den lille charmør, hun er min, han skulle fandme ikke dele hende med nogen, så måtte Dave sejle sin egen sø. Hans smil blev blot bredere da glasset blev stillet foran ham, "det er jeg sikker på det vil gøre" sagde han, og tog glasset op til munden, og ganske rigtigt, ja det smagte fantastisk, hun havdevirkelig ramt årgangen, hvis han ikke tog meget fejl, havde de også sådan en flaske her hjemme i vin kælderen, men hvem vidste, han havde mange ting på sit slot han ville nyde at vise hende, men det måtte vente, han fjernede glasset og så en enkelt gang på det, fantastisk, tænkte han og satte det ved siden af flasken, skulle hun ønske at sætte sig var der rigeligt plads, og skulle hun blive stående var der vel nok i flasken til at hun også kunne få et glas, hvem vidste hvilken aften han kunne få ud af dette, måske havde han fundet den ene ud af en milion hvor pøblen faktisk var helt acceptabel.

[Kelly-Ann]

Kelly-Ann trak blidt stolen udfra bordet, ganske vidst var det ubehøvlet at sætte sig ved en gæst men nysgerrig var hun nu engang, og noget i hans brune øjne antyede da også han gerne vil have hende til at sidde. Hun satte sig blødt på den ellers så hårde træstol og smilte forførrende. ''Så...'', begyndte hun og smilte sit brede tandsmil, de fleste fra 'pøblen' eller 'hendes slags' havde beskidte og rådne tænder, men ikke Kelly, hendes tænder var tværtimod perlehvide og hendes tandstel var perfekt. ''Jeg syntes ikke jeg har set Dem her før, men De plejer vel at vælge meget finere steder, ikke sandt, Sir?'', spurgte hun og lod sine dybe safirblå øjne hvile på ham.

[Sedwick Declaire IV]

"Declaire....Sedwick Declaire" præsenterede han sig, og smilte venligt til hende, "og det fuldkommen korrekt, normalt spiser jeg med en stabel kokke og i min tronsal...men i aften ville jeg prøve noget nyt" smilte han, og blinkede drilsk til hende, om dette var en hentydning til hende eller stedet var ikke nem at sige, men alligevel, hvad skulle ellers have lokket ham hele vejen ned i dette rottehul, han lagde mærke til tænderne, hvide? så hvide? det var jo næsten, og kun næsten, lige så pæne som hans egne, det var underligt, for normal havde hendes slags jo beskidte og grimme tænder, men åbenbart ikke hende, men der var vel altid undtagelser for reglen, han smilte venligt, "er det din kro? har du altid været her??" spurgte han, og det var tydeligt at han forsøgte at udfritte hende, hvis han vidste lidt mere om hende, var det nemmere at bedømme om hun kunne opdrages som adels dame, eller om det simpelthen var ind avtalet ,og umuligt at skille sig af med.

Igen tog han en tår af rødvinen, og glasset stod nu tomt, ikke engang en lille sjat i bunden, nej helt og aldeles tomt, som formodet var det præcis den vin de også havde hjemme på slottet, måske burde han få en aftale op at stå med at de leverede et par ekstra flasker i ny og næ, for denne vin var fantastisk og adeles udsøgt i mindst lige så udsøgt selvskab.

[Kelly-Ann]

Hun nikkede og lyttede til hans ord. ''Selvfølgelig gør De da det, De ejer jo øen! Ikke sandt? Jeg har læst om dig'', sagde hun med et stort smil. Det kunne godt være at største delen af hendes slags aldrig nogensinde havde rørt en bog eller læst en smule tekst i hele deres liv, men det havde Kelly, mange gange! Hendes mor havde både lært hende at læse, regne og skrive, en masse ting som var nyttigt hvis man var kroejer, som hendes mor nu var og hun selv engang vil blive, eller? Det vil fremtiden jo vise. Kelly-Ann lod sine arme lægge sig på det slidte træbord. Hendes hud var fin, blød og ren, ligesom hendes ansigt, man kunne ikke spotte en eneste urenhed, hendes hud var bare flot og blød som en i en vær piges ønskedrøm. Hun lod den ene hånd glide op og stryge noget af det blonde hår tilbage bag øret med en glidende bevægelse.. ''Jeg blev født her og har vokset op her, så ja, jeg har altid været her. Min mor ejer kroen og jeg er enearving. Men mor er sengeliggende i øjeblikket, alvorlig syg efter lægernes mening, så jeg passer kroen i mellemtiden, indtil hun bliver rask, jo mindre hun altså ikke overlever..''. Et lettere smertes blik forlod hendes øjne og hun knugede hånden let sammen ved ordene 'ikke overlever', det smertede hende dybt at skulle indrømme hendes mor snart skulle dø, men sådan var det nu. ''Så overtager jeg kroen'', sagde hun og trak på skuldrene inden hun igen så på ham med et skævt halvkækt smil. Hun lod sine safirblå øjne finde hans nøddebrune og kunne ikke lade være med at smile bredere da hun så hans blik, han var tydeligvis igang med at udspørge hende, men hvorfor?. Hun smilte lettere charmerende inden hun huskede på sig selv og så på ham igen med et let smil. ''Jeg undskylder min uhøflighed... Mit navn er Kelly-Ann Bartons'', præsenterede hun sig med sit lette smil og slikkede sig kort over tænderne, inden hendes øjne gled over hans tomme vinglas. ''De nød vinen?'', spurgte hun og kunne ikke lade være med at smile forførrende, lettere drilsk. ''

[Sedwick Declaire IV]

"og de kan også læse?" grinte han, og skænkede mere rødvin op, inden han hældte mere ned, tegnede der sig et bredt smil over hans læber, "hvis du ikke havde været af borger stand kunne du have været en fra hoffet" klukkede han, og tog endnu et sip af vinen, hans brune øjne gled over hende, hans tanker blev nu ledt ind på, hvilken fornem brud hun ville gøre, ingen ville jo finde ud af at hun var af borger stand, man kunne enda brænde krogen ned, således at alle troede hun var død, men nej, hun var en kro pige, hun havde sikkert mistet sin uskyld for mange års siden, og var derfor ude at overvejelse, og hvem havde overhovedet brug for en brud, kvinder gik kun i vejen, en tron arving, og så måtte de for hans skyld dø, han forstod ikke mænd der troede på sand kærlighed, hvordan helvede kunne man tro, at man skulle vie helle sit liv til en kvinde, EN kvinde?? når der var tusindvis i verden.


Igen, hvad var kærlighed? nogen mente at det blot var homoner, og det var Sedwick tilhænger af, han tvivlede på at det det var noget som var forud bestemt, uanset hvor stor en mutant man var, ville der være et modstykke, det var jo absurd, der var sådan nogle som sedwick, perfekte, smukke og gode, som kunne tage alle de kvinder de ville have, og sådan nogle som dave, der måtte nøjes med mænd.

[Kelly-Ann]

Hun nikkede til hans ord mens hun foldede hænderne og lod hagen lægge sig støttende til håndryggen, med albuerne hvilende mod bordet. Om kærlighed, var det for Kelly en ganske mærkværdig ting, hun havde aldrig nogensinde i hele sit liv været forelsket, selvfølgelig, kiggede hun da på mænd og vidste hvad hun kunne lide og sådan, og selvfølgelig havde hun da også haft kysserier igang med et par stykker, men det var aldrig blevet til noget, det meste var bare daværtik, med lidt flirteri hist og her, og i sjældne stunder et enkel kys på kinden, men hun havde aldrig været så meget som i nærheden af at miste sin uskyld. Hun var selvfølgelig jomfru, hun fulgte sin mors råd og ventede til hun var gift. Kelly-Ann lod endnu engang blikket søge mod hans og smilte da sit bløde smil med de rosafarvede læber. ''Var det et tilbud?'', spurgte hun drillende til hans svar vedr. hoffet, selvom hun aldrig nogensinde i hele sit liv vil kunne finde på at komme i nærheden af dette. ''Læse og mere til, det er nyttigt at kunne skrive, regne og læse når man er enearving til Den Galende Hane.'', svarede hun endnu engang som en følge til det andet, inden hun strøj en hånd gennem det blonde hår.

[Sedwick Declaire IV]

"måske" sagde han kryptisk, og tog endnu en tår af sin vin, efterhånden var flasken ved at være tom, og han skulle til at tilbage, klokken var også mange, og der var noget papir arbejde og en seng der kaldte, måske kkunne papiret vente til imorgen? og så kunne han bare hoppe direkte i drømmeland, ja det ville han nok gøre, han skænkede det sidste vin, og tog endnu et sip af det, hans ansigt var afslappet i nydelse, det VAR virkelig en fin vin, særdeles fin.. en hentydning? ja gu fanden var det en hentydning, men ikke en hun kunne bruge til noget, medmindre hun kunne bevise sin uskyld, og det tvilede han på hun kunne, hun arbejdede jo i en kro, og hvor mange typer kom der lige der, og hvis hun flirtede lige så meget, som hun gjorde med ham, så var der vist ikke lige så meget at sige til det, og hvem vidste hvad hun havde lavet med en godt betalende kunde.


Igen smilte han, og så på hende, hvorfor skulle han også give sig til at ... "gøre hende til en fin dame" når der var tusindvis af damer derude, der i forvejen var fine.....men de var ikke nær så kønne, det var et dilema, Sedwick var vandt til at få hvad han pegede på, og lige nu havde han peget på hende i adskillige minutter men intet var sket, han kunne simpelthen ikke tage det, hvordan kunne man afslå ham, Sedwick Declaire den fjerde, hvordan fanden kunne det overhovedet lade sig gøre!?

[Kelly-Ann]

Kelly-Ann lænede sig tilbage i træstolen og lagde armene over kors med et lille smil. Om han prøvede at lægge an på hende? Sjovt, selvom de fleste plejdede, hun lod det dog aldrig gå ud i for meget, fordi hun vidste de vil være væk inden dagen var omme. ''Men, hvad driver dem netop til denne kro, istedet for alle de andre?'', spurgte hun, og lod sit søde og milde smil finde tilbage på sine rosarøde læber, inden hun lagde hovedet på skrå og smilte varmt. Hendes lange bløde klaverfingre strøj over hendes arme som let kærtegn. Kroen var åbent til langt ud på natten, og Kelly havde intet andet at lave end at snakke med de ankommende, og ham her var ganske intressant.

[Sedwick Declaire IV]

"den første den bedste" grinte han, og drak resten af sin vin, verden var langsomt blevet meget lysere, og hun var blevet meget smukkere, men nu, nu måtte det være tid til at gå hjem, sværrere kunne det ikke være, han rejste sig "men ja......tak for skænken......måske kigger jeg ned i morgen" sagde han og blinkede drilsk til hende, "hvis ikke du kigger op" han gik langsomt hen til døren, og åbnede den, den knirkede en smule, kun en meget meget lille smule, sedwick var efterhånden så træt, at han overvejede at sove uden nat mad, eller lagen gymnastik, hans øjenlåg var tunge, om dette var pg.a. vinen eller naturlig træthed var svært at fortælle, men på den anden side, Sedwick var ikke ligefrem en åben bog, han holdt ofte kortene tæt ind til kroppen, og han havde ufatteligt mange kort, spar 2.
hvis pigen virkelig havde sin uskyld i behold, ville hun være et godt giftemål, hun virkede klog, men havde hun også den list han værdsatte? en lille prøve måske, og så ville han tage beslutningen om hun kunne få en plads på hoffet, hvis ikke som dronning så som rådgiver eller beboer.


for Sedwick havde følelser aldrig betydet noget, aldrig, det havde altid været evner, og ting man kunne tage og føle på der havde betydet noget for ham, og især ting han kunne bruge for at opnå den magt, han så begærligt strakte efter.

[Kelly-Ann]

Kelly-Ann rejste sig i takt med Sedwick og gik lidt efter, efter ham som han stod i døren, en af de få gæster ragte ud efter hende ved at lægge en arm om livet på hende, derpå vendte hun sig resolut og stak ham en lussing der sagde noget, ingen, absolut ingen skulle røre hende, jo mindre hun gav tilladelse, derefter gik hun op mod Sedwick med sine elegante skridt, for at stille sig en halv meter fra ham. ''Jamen så håber jeg da De havde en god aften, tak for snakken'', sagde hun med et venligt smil inden hun lænede sig op af den ene stolpe, ganske let og blødt som var hune n pude der lænede sig mod væggen. kelly vil gerne snakke mere med denne mand, men hun kunne ikke tillade sig at forlade kroen, undtagen om søndagen og helligdage hvor kroen hold lukket ifølge guds love.

[Sedwick Declaire IV]

Sedwick løftede et øjenbryn, i skeptis, og så nærmest på hende som om hun havde fornærmet ham på det grovest, "så du havde ikke tænkt dig at følges med mig tilbage til slottet??" spurgte han, hans stemme var kold, iskold, men stadig men en lejende undertone, som om han hele tiden lejede med en mus han havde fanget. Der for længst var hans, men som ethvert andet legebarn, elskede Sedwick at hale den fuldkommen i land, "nå...nuvel........... hvis det er sådan det fungere, så regner jeg med at kigge ned en anden dag?" lød hans arrogant og måske en smule snobbede svar, men nå ja, man var vel snobbet, kunne andet være sket når man havde levet Sedwicks liv, han havde altid fået hvad han ville, og så alligevel ikke, for under facaden var han altid blevet overset, til fordel for sin ældre bror Dave, der jo slet ikke ville have opmærksomheden, hvorfor fanden kunne Sedwick ikke være midtpunkt, det var jo det han ønskede, at alles øjne var på ham, fæstnet, som om de sad naglet.

Han strøj sig over det sorte hår, og rettede på sit tøj, inden han vendte sig igen, og skulle til at gå, nu ventede han blot på at udbruddet kom, det der hvor hun løb efter ham, sådan var de jo alle sammen, pisse billige, de håbede på bare man viftede lidt foran næsen på dem, så bang så sad de der, men hende her kunne være anderledes, hans store støvler ramte stenene udenfor.